Brøndby-direktør bekræfter: Han er på vores liste Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-direktør bekræfter: Han er på vores liste

Brøndby IF’s fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, bekræfter, at man har en 25-årig tysker på blokken.

Benjamin Schmedes for Brøndby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har et stort hul i forsvaret, der skal lappes.

De blå-gule har nemlig solgt Jacob Rasmussen til Red Bull Salzburg, og således er Brøndby allerede i fuld gang med at lede efter erstatninger.

For en uge siden blev klubben kædet sammen med den 25-årige tyske midtstopper Calvin Brackelmann, og han er altså også på Benjamin Schmedes liste.

Det fortæller Brøndbys fodbolddirektør i podcasten BrøndbyLyd, da snakken falder på Paderborn-forsvareren.

– Jeg kender ham godt, han er en god spiller. Jeg ved også, at der er meget interesse for ham. Det tyske marked er min hjemmebane, så jeg ved, hvad der sker.

– Han er en bestemt profil, der er nødt til at være på vores liste, når vi tænker på erstatninger, men på den anden side er han ikke den eneste, fortæller Benjamin Schmedes.

Benjamin Schmedes for Brøndby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den knap to meter høje tysker var i den forgangne sæson en af SC Paderborns bærende kræfter, da klubben spillede med om at rykke op i Bundesligaen.

I alt tegnede Calvin Brackelmann sig for 24 optrædener og tre kasser i 2. Bundesligaen, hvor Paderborn sluttede på fjerdepladsen.

Den 25-årige tysker har kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.

Medie: Tysk stopper kan erstatte anfører i Brøndby

Mest populære

Notifications

Notifikationer

OSZAR »