
Slagen Inter-profil: Den største skuffelse er, at de ville det mere
Det tunge nederlag i Champions League-finale gjorde ondt på Inter-profilen Nicoló Barella.

Av, av, av.
Champions League-finalen gik slet ikke efter planen for Inter, som blev skilt ad af PSG.
Det gjorde især ondt på milanesernes midtbaneprofil Nicoló Barella, som også måtte erkende, at pariserne ville det mere.
– Jeg har lyst til at bande, men jeg holder mig i skindet. Jeg er meget skuffet, fordi finalen efterlader et billede, der hvisker hele rejsen i Champions League ud.
– Den største skuffelse er, at de ville have sejren mere end os. I dag manglede vi ånden i den allervigtigste kamp. Det gør ondt, men sådan er fodbold. Vi skal komme os, og så skal vi have Inter tilbage, hvor klubben hører til, fortæller Nicoló Barella ifølge La Gazzetta dello Sport.

Foruden snitteren i Champions League-finalen glippede Inter også Serie A-guldet på sidste spilledag, hvor klubben sluttede med ét point bagefter Napoli.
Derudover smuttede Coppa Italia også, da man røg ud i semifinalen til ærkerivalerne fra AC Milan.
